Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
i Skyerne ... Borte er min Længsel efter Ro. Jeg
ved nu paany, hvad jeg vil, hvad jeg skal, hvad
jeg maa ... Jeg er Revolutionens Søn og griber
paany til de indviede Vaaben, over hvilke min
Moder har udtalt Trylleordene ... Blomster!
Blomster! Jeg vil kranse mit Hoved til Kamp paa Liv
og Død. Men ogsaa Lyren, ræk mig Lyren, at
jeg kan synge en Slagsang ... Ord som flammende
Stjerner, der kunne skyde ned og brænde Paladserne
og oplyse Hytterne ... Ord lig blanke Kastespyd,
der kunne suse op i den syvende Himmel og
træffe de fromme Hyklere, der have sneget sig
derind, i det Allerhelligste ... Jeg er helt Glæde
og Sang, helt Sværd og Flamme ... maaske
ogsaa rent gal.»
Han fortæller blandt Andet, at Fiskeren, som
nogle Dage senere roede ham over til Sandbanken,
hvorfra man gik i Vandet, smilende har fortalt ham
Nyheden med de Ord: «De fattige Folk har vundet
Sejr,» og Heine forbauses over Menigmands rigtige
Instinkt. Og saa var det dog netop lige omvendt de
rige Folk, som var og blev Sejerherrerne tilsidst.
Men alene en saadan Ytring som den sidstanførte
viser, hvorledes de tyske Forfattere
opfattede Julirevolutionen. Den fyldte dem med
saadanne religiøse Følelser, med hvilke fyrretyve Aar
tidligere Datidens ledende Aander i Tyskland havde
omfattet den store Revolution. Den var dem ikke
et Udslag af den liberale Borgerstands Kraft og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
