- Project Runeberg -  Heinrich Heine /
25

(1897) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

nye Tyskland er i religiøs Henseende indifferent,
men er det stiltiende, og er i moralsk Henseende
disciplineret. Medens i vore Dage i Tyskland de
højeste Dyder: Sandhedskjærlighed, Selvstændighed,
Sjælens Stolthed og Finhed, gjælde langt mindre
end Pligtopfyldelse, Korrekthed, Samfundstugt,
militært Sving, Schneidigkeit, som man siger, var
det paa Heines Tid omvendt. Disciplinen var
ikke i Pris. Og som Religiøsitet dengang gjaldt
mere end Religion, saaledes Menneskelighed mere
end Nationalfølelse. Patriotismen var i hin Tid
i de Bedstes Øjne en Dyd, de ikke betragtede
som ubetinget; de mente, at Retfærdigheden ikke
hørte op at være en Dyd, fordi den øvedes mod
et fremmed Folk.

Hos Heine kom til den abstrakt radikale
Aandsretning Hadet til Preussen, hvis Fremtid
han ikke anede, og hvis Styrke han ikke forstod,
denne Preussens Styrke, der ypperligst er anskueliggjort
i Carlyle’s Skildring af Frederik den Andens
Fader: Evnen til med ædru Strenghed at overvinde
Chaos, slaa Vrøvlet ned og administrere.
Dette Had var hos Heine nærmere Rhinlænderens
Dødsfjendskab mod Preussen. Man mærke disse
Strofer til den preussiske Ørn:

Du hässlicher Vogel! wirst du einst
Mir in die Hände fallen,
So rupfe ich dir die Federn aus
Und haue dir ab die Krallen.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 14:58:40 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/bghheine/0029.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free