Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Man kan gaa lige tilbage til Wieland og hos
ham finde en ligesaa levende Napoleonsbeundring,
endog før Historiens Gang havde godkjendt den.
Allerede 1798 erklærer han, at Frankrig nu behøver
en Diktator, og at Ingen egner sig dertil uden
General Bonaparte, der da var i Ægypten. I
1800 spaar han, at Bonaparte vil gjøre sig til
Konge, maa gjøre det, og forsvarer ham mod de
engelske Blades Angreb. Napoleon, som var bleven
underrettet om disse Profetier, underholdt sig af
den Grund længe med Wieland i Erfurt 1808.
Ingen af Aarhundredeskiftets store Tyskere
havde kjendt Nationalhad. Uden en Gnist deraf
havde Goethe i 1793 gjort Felttoget i Frankrig
med som Tilskuer. Schiller havde glædet sig ved
sit franske Borgerbrev, tænkt, det maaské engang
kunde komme hans Børn til Gode. Knebel, Goethes
Ven, havde ønsket at turde besynge Bonapartes
Sejre. Goethe saa da ogsaa med stor Sindsro
Napoleon slaa Frederik den Andens Rige i Kvas;
denne preussiske Stat maatte i hans Øjne tage sig
ud som et forbigaaende Fænomen i Tysklands
Historie. Han havde været Vidne til Napoleons
Opkomst og Sejersløb, havde set ham faa Bugt med
det ham, Aristokraten og Evolutionisten, saa forhadte
Anarki. Saa lærte han ham selv at kjende midt
iblandt hans Marschaller, omgivet af Friskhed,
Elskværdighed, Genialitet, Uimodstaaelighed. Det
Indtryk, Napoleon personligt gjorde paa ham, var
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
