Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Hegel, der var født som Undersaat i det
lille, despotisk regjerede Würtemberg og aldrig
havde kjendt det at have et Fædreland, hvor
stærkt han end længtes derimod, var i Aarhundredets
Begyndelse saa opfyldt af Bitterhed over
de tyske Tilstande, saa fuld af Harme og
Sarkasmer over sine Landsmænds politiske Sløvhed,
at han ganske som Goethe kom Napoleon imøde
med en Kosmopolits overstrømmende Beundring,
Han, som bestandig havde svælget i en tænkt, en
fantastisk Forsoning af det Ideale og det
Virkelige, havde hele sin Ungdom igjennem savnet
Indtrykket af virkelig Magt, da Napoleons Skikkelse
traadte ham imøde og begejstrede ham. Som det
er blevet sagt om Goethe, at han benyttede
Kanontordenen ved Jena til i al Stilhed at ægte
Christiane Vulpius, saaledes om Hegel, at han i selve
Jena fuldendte sin «Phänomenologie des Geistes»
under Kanontordenen fra Slaget. Det er sandt,
at han netop i hine Dage sendte de sidste Ark af
Værket til sin Forlægger, og Modsætningen er
slaaende mellem hans uendelige Ligegyldighed for
Preussens Undergang og hans lidenskabelige
Ængstelse for, at en af de kostbare Manuscriptsendinger
i den urolige Tid skal gaa tabt med Posten. Et
af de Breve til Forlæggeren, der ledsage
Sendingerne, bærer Slagets Datum.
Det Værk, han under disse Forhold lagde
sidste Haand paa, fremstilte Menneskeaandens
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
