Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Udviklingsgang under en ejendommelig Sammenblanding
af psykologiske og historiske Synsmaader. Menneskeheden
stod efter denne Filosofi nu ved sit Maal; de
enkelte dødelige Mennesker, der nu havde naaet
til Erkjendelsens højeste Princip, var i Indsigt
blevne som Guder, og deres virksomme Liv var
nu ogsaa kun den skjønne Udfoldelse af en Tilværelse,
som Grækerne tænkte sig Gudernes, fuldt tilfreds
og fuldt forsonet. Da Hegel skrev sine sidste
Ord, om at Verdenshistorien kun var et muntert
Spil af Aanden, der véd sig som Aandsmagt, da
holdt Napoleon til Hest udenfor Jenas Porte.
Og Hegel saa ham og saa ham med Glæde.
«Jeg har,» skriver han fra Jena, «set Kejseren,
denne Verdenssjæl. Det er i Virkeligheden en
underlig Følelse at se et saadant Individ, der her,
concentreret paa et eneste Punkt, siddende paa en
Hest, griber ud over Verden og behersker den.
Preusserne kunde man ganske vist ikke stille noget
bedre Horoskop — men fra Torsdag til Mandag
er en saadan Fremgang dog kun tænkelig for denne
overordenlige Mand, som det er umuligt ikke at
beundre.» Og Hegel beundrer ikke blot ham, men
det hele franske Folk. Et Fjerdingaar senere
skriver han, at han i Dagens Historie ser det
overtydende Bevis for, at Dannelse sejrer over
Raahed, Aand over aandløs Forstand. Ja han
tilføjer: «Som jeg allerede tilforn har gjort, saadan
ønske nu Alle den franske Hær Held, der slet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
