Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Sjæl deri. Og han har her været ærlig, selv hvor
man har miskjendt Ærligheden hos ham.
Man efterslaa det Sted i Reisebilder, der er
blevet lagt ham mest til Last som Udtryk for
Praleri og Affektation, den Passus, der følger efter
Skildringen af Besøget paa Valpladsen ved
Marengo: «Det bliver en smuk Dag, raabte min
Rejsefælle. — Ja, det bliver en smuk Dag,
gjentog i stille Bøn mit Hjerte og skjælvede af Vemod
og Glæde. Ja, det bliver en smuk Dag, og
Frihedssolen vil gjøre Jorden lykkelig. Der vil
blomstre en ny Slægt op, avlet i frie Favntag,
ikke i Tvangslejet under de gejstlige Tolderes
Kontrol, og med den frie Fødsel ville Menneskene
ogsaa faa frie Tanker og frie Følelser, om hvilke
vi fødte Trælle ingen Anelse have ...» og imod
Slutningen disse Ord: «Jeg véd ikke, om jeg
fortjener, at man lægger en Laurbærkrans paa min
Kiste. Hvor meget jeg end har holdt af Poesien,
den var mig dog kun et helligt Legetøj, et
indviet Middel til himmelske Formaal ... men et
Sværd skal I lægge paa min Kiste, for jeg var en
tapper Soldat i Menneskehedens Befrielseskrig.»
Overalt i tysk Litteraturhistorie, Historie,
Æsthetik og Kritik, ikke blot hos Menzel, men
hos Goedeke, hos Treitschke, hos Heines Abe og
Fordømmer Grisebach, hos den ellers saa fint
dømmende Hehn vil man finde denne Heines
politiske Kamp omtalt med dybeste Foragt. Selv
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
