Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
heller findes til den Overflod, som Kunsten er —
syntes ham uundgaaelig i Fremtiden, men
tilfredsstillede ham ikke.
Dog hvad der end mere vakte hans Uvilje
var et Liv uden Storhed, med Lighed i
Middelmaadighed til Religion, men Hadet til Geniet, til
de søgende Aander og til dem, der aabent forkaste
nazarensk Askese, til eneste virkelig Moral.
Hvad han i lige Grad afskyede var Samfundet,
som han kjendte det, regjeret af et Kleresi uden
Aand og et Aristokrati uden Finhed, og saa et
Samfund, som han forudsaa det, bestaaende af
emanciperede Slavesjæle, der kun havde ophørt med
det Kryberi, som var deres Instinkt, for at give
den Misundelse Tøjlen, som var Kjærnen i al
deres Sædelighed.
Han var visselig for Revolutionen mod Ludvig
den 16., denne skikkelige Kleinsmed, der var
bleven Konge. Dog var han ligesaa vist for
Cæsar mod Brutus, denne Klodrian af en Aagerkarl,
som ikke kunde andet en stikke en Kniv i
en stor Mand.
Han indbildte sig at være Monarkist; han
kaldte sig Royalist af Overbevisning, fordi han
var cæsarisk sindet og manglede Ordet. Han
indbildte sig at være Demokrat, han kaldte sig derfor,
fordi han var født som Plebejer, hadede alle uretfærdige
Fødselsprivilegier, og følte sig stillet i en
evig Opposition til Junkere og Præster. Men i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
