Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
af Rousseau, hvis «Emil» hun havde studeret, en
Beundrerinde af Goethe, tidligt paa sin Post mod
Fordom og Konveniens, og i Modsætning til
Faderen, der saa op til Napoleon, lidenskabelig
Patriot. Opdragelse var hendes Yndlingstanke, og
hun underviste med stor Omhu og Taalmodighed
sine Børn. Begge Forældrene var i religiøs
Henseende frisindede, Faderen indifferent, Moderen
Deist, dog lode de deres Børn iagttage det
gammeldags jødiske Ceremoniel.
Efter en kort Tid at have besøgt en jødisk
Pogeskole, i hvilken maaske Grunden blev lagt til
den Bibelkundskab, der er saa hyppigt fremtrædende
i Heinrich Heines Skrifter, blev Drengen sat i en
af franske Gejstlige, mest Jesuiter, ledet katholsk
Undervisningsanstalt, som var indrettet i et
tidligere Franciskanerkloster, men hvis Lærere dog
var ogsaa verdsligt dannede Mænd. Han havde i
Hjemmet havt en lykkelig Barndom, fandt ogsaa i
Skolen Venner og Beskyttere, der tog sig af ham,
naar han paa Grund af sin Konfession eller sin
Spottelyst var truet med Overlast.
Det tidligst paafaldende Træk hos den
tilkommende Digter var en stedse tiltagende
Nervøsitet, der ytrede sig i, at al Larm var ham
forhadt og pinlig. Endog en smuk klangfuld Stemme
som hans Søsters, endsige Klaverspil og højrøstet
Tale virkede paa ham som Skrig og Støj. Og
skarp som hans Hørelse var hans Lugtesans.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
