- Project Runeberg -  Heinrich Heine /
50

(1897) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Tobaksrøg var tidligt ham, som Goethe, en Gru.
For Musik havde han ingen Sans, og at danse
lærte han aldrig. Femten Aar gammel begyndte
han at skrive gode Vers.

Rhinlandet med dets Livsglæde, men ogsaa
med dets Overtro, Sagn og Legender, den
katholske Kultus i disse Egne med dens middelalderlige
Bygninger og Ceremonier og Valfarter, over
hvilke den herskende romantiske Poesi kastede sit
forklarende Skjær, Indtrykkene af den israelitiske
Afstamning, af Bibelens Poesi og de samtidige
Jøders i Undertryktheden avlede Frihedslængsel
og Selvironi, Sværmeriet for Franskmændene og
Napoleon paa den ene Side og den strax derefter
følgende Paavirkning af Tysklands patriotiske
Vækkelse, hvilken bragte alle Disciplene i Skolens
øverste Klasse, deriblandt Heine, til at melde sig
— mest forgjæves — som Frivillige under Frihedskrigen
1813: alle disse ydre Forhold og sjælelige
Tildragelser formede og prægede Drengens Sind.
Han læste helst store Humorister som Cervantes
og Swift. «Don Quixote» og «Gullivers Rejse»
var hans Yndlingsbøger.

I sit sextende Aar havde han en første
romantisk Forelskelse i en ligeledes sexten Aar
gammel Datter af en Skarpretter, Josefa ved
Navn, som boede i Huset hos sin af hele Egnen
skyede og frygtede Tante, hvis Mand ogsaa havde
været Skarpretter. Heine har beskrevet den unge

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 14:58:40 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/bghheine/0054.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free