Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - V
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
«Anfangs wollt’ ich fast verzagen», det tidligste
Exempel paa Sammentrængtheden i Heines Stil,
saa et Par af Sonetterne, som ere langt
lidenskabeligere end tyske Sonetter ellers, endelig blandt
Romancerne «Belsazer», der rimeligvis er paavirket
af Byrons Hebraiske Melodier og det allerede
omtalte uforlignelige Digt om de to Grenaderer.
Den næste Afdeling, som fører den besynderlige
Titel «Lyrisk Intermezzo», fordi den nemlig
1823 første Gang fremkom som lyrisk Mellemspil
mellem de to daarlige Tragedier Almansor og
Ratcliff, behandler samme Æmner som det første
Afsnit, men i ejendommeligere Former og paa
friere kunstnerisk Maade. Udgiveren af «Buch
der Lieder»s oprindelige Text Ernst Elster har i
sin Indledning og en yngre Kritiker Wilhelm
Bölsche i et selvstændigt Værk om Heine med
megen Skarpsindighed eftervist, at vi her kun
sjældent have en direkte Udstrømning for os af
den oplevede Kjærlighedssorg, men en Art
Erindringsextrakt. I Regelen tumler Digteren her
frit med den gamle Elskovskval, ja leger
undertiden med den; derfor af og til det Klikkende i
Udtrykket; Læseren troer stundom ikke ret paa
Følelsens Alvor, bliver betænkelig overfor de stadige
Forsikringer om en dræbende Kummer, under
hvilken Livet dog stadigt fortsættes og Kunsten
stadigt øves.
Men det var ganske naturligt, at Heine her
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
