Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - V
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
paany tyede tilbage til den ene og samme
Lidenskab, om den end ikke i Mellemtiden havde faaet
frisk Næring. Han havde ikke oplevet nogen
senere, der i Styrke eller i Betydning for hans
Sjæleliv kunde maale sig med den. Den var og
blev den vigtigste Begivenhed i hans Liv. Det
synes, som om den Lykke, den i sin Tid havde
bragt ham, var saare flygtig; da han første Gang
sang om sin Kjærlighed, dvælede han derfor
udelukkende ved sin Elskovssorg, Følelsens
Uigjengjældthed, Forladtheden, Forræderiet, den Elskedes
kolde Grusomhed. Nu, da han stod friere overfor
den, meddelte han dens hele virkelige eller
omdigtede Historie fra den første Dag af, da den
vaagnede til Liv, indtil den Stund, da han var som
død for hende, og ikke nok med at han saaledes
føjede Følelsens hele Levnedsløb til Katastrofen,
men han gav den større Friskhed og Rigdom, idet
han omgav ethvert af dens Momenter med en
Ramme af Naturliv og Naturstemninger. I
«Drømmebillederne» herskede bestandig Nat. Her raader
Majmaaneds Løvspring og Fuglesang og Stjernelys.
At nu den oprindelige Ømhed, som den
Elskede skal have næret for den Talende, kun er
tildigtet, ikke stemmende med de virkelige
Forhold, det røber Heine ufrivilligt, naar han udmaler
ømme Scener imellem dem. Thi da er Elskeren
aldrig besiddende, men selv i Omfavnelsens Øjeblik
kun længselsfuld:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
