Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - V
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Kusine-Kjærligheden, dette i Reglen kun første og
foreløbige Stadium paa Banen, denne blotte Indvielse
til det egenlige erotiske Liv[1], er den eneste
alvorlige og ikke ganske flygtige Lidenskab, den
unge Heine har kjendt. Og selv i Manddommens
Aar naaede ingen senere Følelse paa langt nær
Styrken af denne ungdommelige Dobbeltpassion for
to Søstre, af hvilke den andens Type gjenkaldte
ham den førstes.
Mellem de følelsesfulde Poesier, som forholde sig
til dette Stykke Sjælehistorie har Heine saa
ligesom i «Intermezzo» indflettet Smaadigte om mindre
alvorlige Forelskelser, Eventyr fra Universitetsbyerne,
som han havde besøgt, ja endog Vers om
ganske platte og betalte erotiske Glæder. Af
«Buch der Lieder» udelod han adskillige af de
anstødeligere, som oprindeligt havde deres Plads i
«Heimkehr«, saaledes det morsomme, men frække:
Aux prés de l’enfance on cueille
Les petites amourettes
Qu’on jette au vent feuille à feuille
Ainsi que des pâquerettes;
On cueille dans ces prairies
Les voisines, les cousines,
Les amourettes fleuries
Et qui n’ont pas de racines.
Richepin.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
