Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - V
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Bjergmandsinteriører og en med henrivende Overmod
vedligeholdt aandfuld og kjæk Selvlovprisnings-Stemning.
Det smukke, vidfulde Digt om Ridderne af den
hellige Aand har vel udfoldet sig over Motivet fra
Katechisationsscenen i «Faust», men besidder en
Oprindelighed, der har gjort det populært Jorden over.
Saa sluttes i «Buch der Lieder» med
Nordsø-Digtene, skrevne efter et dobbelt Ophold paa
Norderney i stærke, frie Rytmer (1825 og 26). Der er
heri først og fremmest en Natursans, som i tysk
Poesi betegner en ny Erobring.
I Forholdet til Naturen syntes Goethe at have
udtømt Alt. Hans Kjærlighed til alt Liv i Naturen,
hans Slægtskabsfølelse med Dyr og Planter, hans
Fornemmelse af at Mennesket i sit Væsen er ét med de
andre Væsner og hans Anskuelse af Altets Enhed
under vexlende Former i evig Omskiften — denne
Gave til at opløse Naturen helt i Følelse var hans
første Ejendommelighed. Den afløstes eller
fuldstændiggjordes snart ved hans Evne til at iagttage
og gjengive Naturscenerne uden at underlægge dem
sine egne Følelser. Han studerer Naturen, bliver
Iagttager og Forsker og hans stedse mere
dybtgaaende Anskuelse, hans geniale Blik gjør ham
paa to Hovedomraader til epokegjørende Opdager.
Vi se ham gjennemløbe alle en stor Sjæls Stadier
overfor Naturen, det følsomme, det religiøst-pantheistiske
og den digterisk-videnskabelige Anskuelses,
tilsidst klamrende sig saa stærkt til det sanselige
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
