Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- VI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
VI.
Det er umuligt for en Nordbo, i modnere Aar og
med en nogenlunde sikker kunstnerisk Dannelse at
fordybe sig i Heinrich Heines Lyrik uden at føle sig
stødt tilbage af Træk og Vendinger, der allerede
tidligt hos ham blev til livløs Manér. De romanske
Folk føle ikke dette. Hyppigt hører man
kunstforstandige Mænd af de romanske Nationer
sammenligne Heines Lyrik med selve Goethe’s, og
foretrække den som mere plastisk og mere spirituel.
For romanske Læsere er Goethe i Reglen uigjennemsigtig;
om Heine siger Franskmændene: On y voit
mieux. De føle ikke, at hos Goethe er Ordene
alle Tider Sag; hos Heine ikke sjældent færdige
Sætstykker, som indskydes, bag hvilke der ikke
ligger noget Syn, nogen Virkelighedsanskuelse, men
som anvendes til at fremvirke en vis poetisk Effekt.
Faa Poeter have som Heine misbrugt Liljehænderne,
Rosenkinderne og Violøjnene — disse monstrøse
Farveklatter — til Skildring af kvindelig Skjønhed,
eller Foraarets forskjellige Attributer, Blomsterne,
der dufte, Nattergalen, der slaar ved Dag som ved
Nat, til Besyngen af den skjønne Maaned Maj.
Særligt er Nattergalen under hans Behandling bleven
en rent heraldisk Fugl i Kjærlighedens Vaabenskjold.
Hos Goethe er alle Ord Billeder, derfor
behøver han saa faa Billeder i Ordets udtrykkelige
Forstand. Hos Heine ere Ordene hvert Øjeblik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Sat Dec 9 14:58:40 2023
(aronsson)
(diff)
(history)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/bghheine/0083.html
