- Project Runeberg -  Heinrich Heine /
81

(1897) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VI

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Vi indvies i denne Taares Familieforhold og
ensomme Situation: den havde mange lysende Søstre,
der ikke er mere. Nu sidder den enlig i
Øjekrogen. Tilsidst tiltales den omtrent som en anden
gammel brav Kammerat. Den kan gjerne gaa sin
Vej nu, da alle de andre er gaaede:

Du alte, einsame Thräne,
Zerfliesse jetzunder auch!


Sentimentaliteten her er saa grel, at ingen Parodi,
udført af en Anden, kunde være mere komisk end
denne vemodige Apostrofe, der af den store
Spottefugl er alvorlig ment.

Enhver Brøst, der findes i Kunstneren som
Menneske, kommer frem i hans Kunst. Det er
altid Mangelen paa Simpelhed, paa Ægthed i
Følelseslivet, som fremkalder det følsomme eller pralende
eller effektsøgende Udtryk. Man sporer derfor
Manglerne af denne Art hos Heine stærkt, naar
man sammenligner visse Udbrud hos ham med
Udtrykket for beslægtede Stemninger eller Følelser
hos Goethe.

Tag exempelvis det Digt, i hvilket han
betegner sig som den ulyksalige Atlas, der maa bære
Smerternes hele Verden:

Du stolzes Herz, du hast es ja gewollt,
Du wolltest glücklich sein, unendlich glücklich,
Oder unendlich elend, stolzes Herz!
Und jetzo bist du elend.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 14:58:40 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/bghheine/0085.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free