Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
selv mangen Nat derefter med nøgne Fødder har
staaet paa denne Bjørnehud.
Fabelen er da realistisk nok. Ligeledes er
Rejsens ydre Enkeltheder gjengivne med Troskab.
Man har Indtrykket af, at Heines Skildring af
den lille Bjergby, hvortil han klavrede op, og hvor
Børnene dansede i Rundkres og sang dertil, er
nøjagtigt stemmende med hvad han saa og hørte.
Selv Børnesangens Omkvæd Girofflino, Girofflette
er sikkert det ægte.
Ikke desmindre have de dybeste og skjønneste
Partier i dette Digt intet med Realisme at gjøre.
Det er Syner. Og det ypperste Syn er det, i
hvilket Heine ved Nattetid gjennem Hyttens
Vinduer ser den hele vilde Jagt fare Horizonten tre
Gange rundt. Aldrig er han naaet højere i
Figurmaleri end hvor vi følge de lysende Skikkelser
mod Nattehimlens Mørke: Diana, Feen Abunde,
og hin skjønne Herodias, der i sin Vildbed spiller
Bold med Døberens blodige Hoved.
Der lader sig drage en Parallel mellem Heines
og Rembrandts Kunst. Ingen af dem har noget
akademisk Stænk; begges Aandspræg er afgjort
moderne. Naar man imidlertid kalder Heine en
stor realistisk Digter, saa har det kun den samme
betingede Sandhed, som naar man kalder Rembrandt
den store Kolorist. Rembrandt hører forsaavidt
ikke til de største Realister i Koloriten som
adskillige overtræffe ham i Evnen til at gjengive
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
