Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Heine kommer til Køln, spiser Æggekage med
Skinke og drikker Rhinskvin dertil, og driver saa
ud paa Gaden. Han mindes Byens Fortid: her
havde Kleresiet frit Spil, her brændte
Kjætterbaalene Bøger og Mennesker, her bolede Dumhed
og Ondskab som Hunde paa aaben Gade. Saa
øjner Digteren i Maaneskinnet den store
Aandsbastille, Domkirken i Køln, der vækker hans
Vrede. Men idet han saaledes slentrer afsted, ser
han bag sig en Skikkelse, som han synes at skulle
kjende. Og nu glide vi over i en helt ny Verden:
Visionens. Hin Skikkelse gaar som var den hans
Skygge og staar stille, naar han staar. Ofte før
har han set den i sin Nærhed, om Natten ved
Skrivebordet. Under Kappen holder og holdt den
altid noget skjult, der blinkede sælsomt og lignede
en Øxe, en Skarpretterøxe. Det er Digterens
Liktor, der følger ham, som Liktoren i Rom gik
forud for sin Herre.
I de følgende Afsnit aabenbarer saa Barbarossa
sig i samme Stil som et Drømmesyn, der endog
to Gange kommer og gaar.
Naar da Heine gjør Epoke i den tyske Lyriks,
ja i Digtekunstens Historie ved en helt ny Stil:
Foreningen af Sværmeri og Vittighed indenfor
Lyriken og ved et helt nyt Aandspræg: Indførelsen
af Prosaen i Poesien som Folie for den eller Spot
over den, saa beroer dette paa hans historiske
Stilling, paa den Overgang fra romantisk
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
