Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Det minder levende om Tiecks ældste i Æventyrene
indlagte Vers. Alene i det Digt, hvoraf disse
Strofer ere tagne, forekommer Wunne, Magedein,
Aeugelein, Wängelein, Mündchen, weiland, en hel
Stab af Diminutiver og Archaismer.
Heines næste Forbillede som Digter var en
elskværdig og fin tysk Poet, der døer 1827 kun
31 Aar gammel, Wilhelm Müller, Forfatter til de
især ved Schuberts Musik saa bekjendte
«Møllerviser» og til i sin Tid ikke mindre ansete
«Grækersange». Han er Fader til den navnkundige
tysk-engelske Filolog Max Müller, hvis Novelle «Deutsche
Liebe», der behandler en ung tysk Lærds sarte
Kjærlighedsforhold til en syg og sengeliggende
Prinsesse, siges grundet paa Faderens Oplevelser.
Til Müller skriver Heine i et Brev af 7. Juni
1826: «Jeg er stor nok til aabent at bekjende
Dem, at mit lille Intermezzo-Metrum [det af Heine
hyppigst anvendte] ikke har en blot tilfældig Lighed
med Deres sædvanlige Versemaal, men sandsynligvis
skylder Deres Sange sit hemmeligste Tonefald.»
Han udvikler videre, at han tidlig har modtaget
Paavirkning af den tyske Folkevise og at han i
Bonn er bleven indviet i Versenes Kunst af Schlegel,
«men», fortsætter han, «jeg troer først i Deres
Sange at have fundet den rene Klang og den
sande Simpelhed, hvorefter jeg altid stræbte. Hvor
rene, hvor klare er ikke Deres Sange, og samtlige
er de Folkesange. I mine Digte er kun Formen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
