Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VIII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
af et favnelangt Reb trækker Freden op af den
dybe Brønd, hvori Krigen har styrtet hende ned,
saa er dette Ting, der fremføres, som var det
tilvante, kjendte Muligheder, og han lader dem uden
nogen Forklaring foregaa for vore Øjne, saa vi
tvinges til at tro paa dem. — Naar vi i «Fuglene»
høre to simple Fyre, der optræde som Vismænd,
udvikle deres forrykte Planer til at bygge en By
i Skyerne, lyder det i vore Øren fra først af
vanvittigt nok, og naar vi se Fuglene modtage dem
med Ærefrygt, faa vi ikke derved bedre Tanker
om deres Intelligens, nyde tvertimod Komiken, at
de dumme Dyr vente sig Frelsen fra dem. Dog naar
vi saa endelig høre, at Byen virkelig er bygget, at
Alt er lykkedes, og se, hvorledes Held og Lykke
følger Foretagendet, saa føie vi, at den Verden,
vi her iagttage, ikke er den, vi til dagligt Brug
opholde os i, men en, med hvis Love det stemmer,
som strider imod Lovene i vor.
Denne nye Verden er da rent fantastisk,
forsaavidt den staar i Strid med Sandsynlighedslove
og Naturlove. Det er en Verden, hvor selve Galskaben
triumferer, og Digteren lader som var dette
ganske i sin Orden. Først naar Tilskueren betænker
hvor vel denne forkerte Verden kan ligge, hvor
det vel gaar saaledes til, hvor den politiske
Uforskammethed drives i saa stor Stil og langt fra at
staa tilskamme vinder Tillid og belønnes — føres
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
