Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VIII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
breder Satiren sig over den hele politiske, sociale
og litterære Tilstand, og da er det, at han behøver
Drømmen som kunstnerisk Hjælpemiddel. Den
fører ham som den græske Digter ned under
Jorden eller op i en fantastisk Verden over Skyerne.
Saaledes, som allerede paavist, især i
«Vinteræventyret». Man se her, med hvilken Omhu og
med hvilket Mesterskab Heine har forberedt den
fantastiske Skildring af Barbarossas underjordiske
Opholdssted i Küffhäuser. Først Indførelsen af
Omkvædet i en gammel Æventyrsang: «Sol, du
klagende Flamme!» og Fortællingen af det gamle
Sagn om Solen som Anklager af en ung Jomfrus
Morder, dernæst Skildringen af den skikkelige gamle
Amme, der sang hin Vise og fortalte saa mange
smukke Historier, den om Kongedatteren som
Gaasepige og den om Kejseren i Bjerget, som nu
vidtløftigt berettes — indtil Rammen gaar i Glemme og
vi se Barbarossa for os med sine jernklædte Mænd,
høre ham kalde dem til deres Heste, til Vaaben, til
Kamp, for at hævne den Forsmædelse, som Morderne
have ladet gaa ud over den gyldenlokkede Germania.
Paany føres saa Alt tilbage til Ammestuevisens
Stemning og dens nu med Begejstring og Jubel
istemte Slutningsrim: «Sol! du klagende Flamme!»
Der er et aristofanisk Sving i denne poetiske
Udmaling af det gamle Arsenal, de tomme Rustninger,
de falmede Faner, de sovende Soldater og saa
Omslaget, Appellen til den vaagnende Kraft og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
