Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VIII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Og Talen er en humoristisk Kopi af dem, som
store Mænd ved slige Lejligheder pleje at holde:
Denne Time er evigt uforglemmelig. Det er Løgn,
at han er gaaet over til Hundene; han har aldrig
tænkt paa at blive Hofraad i Lammehjorden. Den
Faarepels, han nu og da har hængt om sig, har
han kun brugt til at varme sig med, han er og
bliver Ulv og vil altid hyle med Ulvene.
En direkte Efterligning af Paisteteros’ Bryllup
med Basileia i «Fuglene» er endelig, som af Heine
selv udtalt, Scenen mellem Digteren og Hamburg
som den kraftige Kvinde med Murkronen. Den
er yderst kaad, drengeagtigt overgiven og i sin
Lystenhed i Grunden mere anstødelig end lignende
Steder hos Aristofanes, der jo aldrig fremfører sig
selv paa Scenen uden for at forsvare sig som
Digter. Heines Skamløshed er om end mindre
vidtgaaende dog mere personlig end hans.
I «Atta Troll» er Sammenligningen med
Aristofanes end mere nærliggende. Indbildningskraften
raader her friere, fordi Hovedpersonen ikke er et
Menneske, men en Bjørn. Der er en overordenlig
Fantasi udfoldet paa det Sted, hvor den efter sin
Flugt danser i Maaneskin for sine Unger. Der er en
uforlignelig Humor i dens Deklamation mod
Menneskerettighederne og dens Pukken paa Bjørnenes
ældre Rettigheder, som minder om den dejlige
Parabase i Fuglene, hvor det godtgjøres, at
Fugleverdenen er den ældste: Alt stammer fra Ur-Ægget,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
