Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IX
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Poetens smidige Temperament gjorde ham den
enstonende Kamp for en politisk Overbevisning
vanskelig, og Ret forsaavidt Heine led under den
Dobbelthed og Uklarhed, vi have paavist hos ham, at føle
sig paa én Gang som folkelig Revolutionær og som
enthusiastisk Aristokrat; men naar Heine undlod
at slutte sig til noget forhaandenværende politisk
eller religiøst Parti, saa var det dog mest Vidnedsbyrd
om Finheden af hans Aandsudvikling. Hans Skjæmt
i «Atta Troll» med Oppositionens prækende Kleresi
er henrivende og fuldt berettiget. Den vidner kun
om, at han afskyede Dogmatismen i alle dens
Former.
Derfor har Börne Uret i sin Antagelse, at
Heine som Mand har fornegtet sit Parti i dette
Ords store, omfattende Forstand, det Fond af Ideer,
for hvilke han har stridt. Det har han end ikke
gjort, da han paa sit otteaarige Dødsleje med Møje
aabnede sine stakkels lammede Øjenlaag for at søge
Gud i den Himmel, hvis Tomhed han selv med
Vemod og Trods havde skildret.
Og ikke mindre end Börne var Heine Patriot.
Enhver Kjender af Heine’s Skrifter husker vistnok
det skjønne Sted i Slutningen af «Reisebilder»,
hvor han fortæller Krøniken om Kejser Maximilian,
der sad fangen i Tyrol, glemt af sine Riddere og
Hofmænd, da Fængselsdøren aabnede sig og en
tilhyllet Mand traadte ind, i hvem Kejseren
gjenkjendte Kunz von der Rosen, sin trofaste Hofnar.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
