Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
og Tanker, men finder dem ikke tydelige og stærke
nok til at de kunne træde frem i kraftig Nøgenhed,
griber saa udad, faar fat i et fint og pletfrit Drapperi,
hyller sig deri, saa den er nær ved at gjøre sig
rent ukjendelig, søger sig en Stil, mere end dette:
et Sprog, kaster hvad den har fundet, fatter
tilsidst, at her er ethvert Laan ikke Andet end Tab,
og arbejder, til den endelig finder sig selv.
Han fandt sig selv, da han efter at have
digtet de to Begynderarbejder «Catilina» i danske
femfodede Jamber og «Gildet paa Solhaug» i
Kjæmpevisemetrum, i 1857 for Kristiania Theater skrev
«Fru Inger til Østerraad», en historisk Tragedie i
Prosa, og atter næste Aar, 1858, «Hærmændene
paa Helgeland», en dramatisk Bearbejdelse af det
ældgamle Sagn om Vølsungslægten, begge Arbejder
interessante, især det første, om end begge uden
den stærkt fremtrædende Originalitet, vi senere
finde hos ham. Det Ejendommelige ligger i alt
Fald kun i Stil og Fremstilling, der mere og mere
stræber mod Storhed og Kraft, ikke i Idéerne,
som forekommer En bekjendte, og som man synes
at have truffet før, om ikke andensteds saa dog
hos Digteren selv. Han har en ganske ejendommelig
Tilbøjelighed til at variere de samme Motiver.
Han gaar stedse mere og mere i Dybden — dette
er overhovedet Loven for hans Fremskridt —, men
udvider mindre hurtigt sin Synskres. Han er en
mere dyb end omfattende Aand. Og han
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
