Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
som den snevrere Natur overfor Geniet, som et
Beta, der aldrig kan blive et Alfa. Saaledes staar
i «Hærmændene» den tapre og brave Gunnar
overfor Eventyrhelten Sigurd, der vel ikke som i Sagnet
rider igjennem Ilden, men dog kjæmper med Bjørnen,
og saaledes staar senere i «Kjærlighedens Komedie»
Guldstad, den forstandige Grosserer og Ægtemand,
overfor den ideale Pegasusrytter Falk. Men den
ene Arbejdet, den Anden Lønnen. Det er Gunnar
og Guldstad, de tvende Fodgjængere, der faa de
to fortryllede Prinsesser, som de tvende Riddere
befriede til Hest. Selv Vølsungnavnet findes i det
moderne Digt, Svanhild hedder Pigen og der dvæles
ved Navnet.
Det lader sig ikke nægte, at denne Digter
aagrer med sit Pund; men man saa’ fejl, hvis
man ikke saa’ noget Mere i dette; thi hvad er
denne Kresen om de samme Grundtanker, hvad
er denne Uddyben af det samme Spor, og denne
utrolige Haardnakkethed i Forfølgelsen af faa, men
store Grundforhold Andet, end Digterens Fordybelse
i sig selv? Man føler hvorledes han graver sig
ned i sit eget Indre, og som Skattegraveren mere
og mere taber Interessen for enhver anden Skat,
end den han søger. Og kommer han den ikke
stadigt mere nær? Den sløveste Læser, der
sammenligner disse Værker, vil se, at hvert nyt betegner
et Fremskridt, at Ibsen for hvert af dem er et
Trin om ikke videre, dog altid dybere.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
