Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
hvilken Enhver, der forlader de Aandskirker, som
findes, staar i saa stor en Fare for at ende.
Den Lykke, som «Brand» i sin Tid gjorde
hos det danske Publikum, foranledigede Ibsen til
paany at udgive det Arbejde, der 1862 udkom i
Christiania under den tillokkende, men noget
fordringsfulde Titel «Kjærlighedens Komedie». Forud
for «De Uadskillelige» har Stykket sin større
Gjenstand. Det er mere end en bidende og
gjennemtrængende Spot over hverdagslige Forlovelses- og
Ægteskabstilstande; det er selve Elskovens Væsen og
Betydning, hvorom det drejer sig, og her bliver
da Resultatet dette, at Kjærligheden nødvendigt
er et af to, enten varig, men som Vane, eller
heftig, men som Øjeblikkets Flamme, enten indbildt
eller hul, enten død som en Klods eller flygtig
som en Boble. Denne sørgelige Livsanskuelse
gjennemsyrer Digtet ligefra Falks første desperate
Vise, der med en Sikkerhed som en Stemmegaffel
angiver Digtets Tone, indtil den forvirrende
Slutningsscene, i hvilken de Elskende af Mistillid til
deres Elskovs Bestandighed og dens Evne til at
danne Grundlag for et Ægteskab adskilles i samme
Øjeblik, de have fundet hinanden. Her er omtrent
saa megen og saa liden Berettigelse som i «Brand».
Den polemiske Retning berøver Stykket Karakteren
af et Drama: her handles ikke, men deklameres;
her samtales ikke, men udhysses og gjennemhegles;
her kjæmpes ikke med Ordets polerede og blanke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
