Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
tilsidst kun (meget doktrinært) sin Frelse gjennem
en Kvinde, i hvis Kjærlighed, Tro og Haab han
trods al sin Elendighed bestandig har været
tilstede efter sit ideale Væsen.
Hvor mange store og skjønne Kræfter er ikke
bortødslede paa dette utaknemmelige Æmne! Naar
man undtager Stykkets fjerde Akt, der staar
udenfor Sammenhængen med det Tidligere og Senere,
uvittig i sin Satire, raa i sin Ironi og vanskeligt
forstaaelig i sine sidste Partier, er der næsten
overalt en Rigdom af Poesi og en Tankedybde, som
maaske ikke i noget af Ibsens tidligere Værker.
Den første Handling er en smuk, levende
og fængslende Exposition, der er helt fri for det
halvt symbolske, halvt allegoriske Spøgeri,
hvorunder Bogen senere sukker. Der er en
Fantasistyrke og et virkeligt Lune i denne Akt, som
river med og spænder paa, hvad der vil komme.
Anden Handling er svagere, men har dog mægtige
lyriske Skjønheder. Den tredje er helt skjøn, der
er kraftig Fantasi, dyb Følelse og en vemodig
romantisk Stemning i Fremstillingen af Solvejgs
Komme til Nybyggerhytten og i den gribende
Skildring af Moderens Død. Femte Akt har endnu
en poetisk Perle af høj Rang i Præstens Ligtale
over Stakkelen, Peer Gynts Antipode, der havde
saa snever Synskres, men gjorde sin Pligt som en
Mand indenfor den Kres, der var ham anvist, og
denne Akt har desuden stænkvis udmærket dybe
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
