Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Mandsalder plaget af Kreditorer og daglig henrettet
in effigie af Kaffesøstermoralen. Han havde skrevet
skjønne Digte i ikke ringe Antal, en Række af
Dramer, der nu ere berømte og af hvilke nogle
høre til hans mest beundrede, men de udkom i
Norge i hæslige Udgaver paa slet Papir, kjøbtes
i nogle faa hundrede Exemplarer og indbragte
Digteren, selv fra Venners Side, kun en temmelig
kjølig Anerkjendelse af Talentet. Han blev led af
Norge. I 1862 havde han, polemisk og sarkastisk som
han var anlagt, udgivet «Kjærlighedens Komedie»,
der med skjærende Haan over Filistrøsitetens
Erotik forenede en dyb Mistillid til Elskovens Bærekraft
gjennem et Livs Omskiftelser, dyb Tvivl om dens
Evne til at bevare sit ideale og sværmeriske Væsen
uskadt og uforandret i et Ægteskab. Det kunde
ikke være Digteren ubekjendt, at Samfundet med
Selvopholdelsesdriftens hele Ihærdighed havde
fastslaaet Tilliden til den normale og sunde Elskovs
Uforanderlighed som Pligt, men han var ung og
trodsig nok til heller ved Guldstads og Svanhilds
Forening at give den trivielleste Opfattelse af
Ægteskabet en relativ Ret end at holde sine Tvivl
overfor Elskovens Dogmatik tilbage. Bogen vakte et
Forbitrelseshyl. Man kom ud af sig selv over
dette Angreb paa hele den erotiske Samfundsorden,
Forlovelserne, Ægteskabet o. s. v. I Stedet for at
føle sig ramt gav man sig efter Sæd og Skik i
slige Tilfælde til at granske Ibsens Privatliv,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
