Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
undersøge Beskaffenheden af hans eget Ægteskab, og,
som Ibsen engang antydede mig det: var den
trykte Kritik af Komedien endda til at bære, saa
var den mundtlige og private aldeles utaalelig og
uudholdelig. Henrik Ibsen bedømtes som et
talentfuldt mauvais sujet. Selv et saa ypperligt Værk
som «Kongs-Emnerne», der fulgte i 1864,
formaaede ikke at rense og hæve Digterens Navn.
Det blev, saa vidt jeg véd, just ikke uskjønsomt
bedømt af Kritiken, men det blev dog ikke
vurderet efter Fortjeneste og det gjorde ingen Opsigt.
Jeg tror ikke, at der kom tyve Exemplarer deraf
til Danmark. I ethvert Tilfælde gjorde først «Brand»
Digterens Navn bekjendt udenfor Norge. Ovenstaaende
Afhandling fra 1867 var den første sammenhængende
Fremstilling af hans Forfatterliv, som
blev givet. Til Henrik Ibsens private Grunde til
Mismod kom en Følelse af dyb Utilfredshed med Norges
politiske Holdning under den dansk-tyske Krig. Da
i 1864 Norge og Sverig trods de ved Studentermøderne
og i den skandinavisk sindede Presse
afgivne Løfter, hvilke Ibsen havde opfattet som
bindende eller dog forpligtende, ikke stode Danmark
bi mod Preussen og Østerrig, blev Hjemmet, der
forekom ham som et Smaahedsaandens, Slaphedens
og Modløshedens Sæde, ham saa forhadt, at han
forlod det.
Siden da har han skiftevis boet i Italien, i
Dresden, i München, atter i Italien, og atter i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
