Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
mit Folk, som rakte mig den Landflugts Stav,
den Sorgens Byldt, de Angstens rappe Saaler,
det tunge Alvors-Udstyr til min Færden —
dig sender jeg min Hilsen hjem fra Verden!
Han sendte mange og vægtige Hilsener. Men
over alle hans Frembringelser, dem før og under
Exilet, hviler en og samme Stemning, hans
Naturels, Ubundethedens og Uhyggens Stemning.
Denne Grundstemning, der er saa naturlig hos
den Hjemløse, slaar igjennem overalt, hvor han
virker stærkest. Man mindes blot nogle af hans
mest særegne, tillige indbyrdes mest forskjelligartede
Frembringelser, Digtet «Paa Vidderne», i
hvilket den Talende oppe fra Højfjældet sér sin
Moders Hytte gaa op i Flammer og hende indebrænde,
medens han selv viljeløs og fortvivlet iagttager
den effektfulde Natbelysning, eller «Husliv»,
hvor Digterens Fantasifostre, hans vingede Børn,
tage Flugten, saasnart han sér sig selv med de
blygraa Øjne, den lukkede Vest og Filtskoene i
Spejlet; man tænke paa den vilde Uhygges gribende
Poesi, hvor Brand fravrister sin Hustru det
døde Barns Klæder; man mindes Stedet, hvor
Brand lader sin Moder fare til Helvede, og den i
sin dybe Originalitet beundringsværdige Scene, hvor
Peer Gynt lyver sin ind i Himlen; man gjenkalde
sig «Liget i Lasten» eller det pinligt betagende
Indtryk af «Et Dukkehjem» — denne Sommerfugl,
der tre Akter igjennem prikkes med en Naal for
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Sat Dec 9 14:58:53 2023
(aronsson)
(diff)
(history)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/bghibsen/0070.html
