Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
ham, hverken hvad der saa’ ud som idyllisk Lykke
i Familielivet, eller hvad der lignede dogmatisk
Sikkerhed i Samfundslivet. Og alt som
Undersøgelserne bleve dristigere, fik han selv større og
større Uforfærdethed til at meddele, bekjendtgjøre,
udraabe Resultatet. Det blev hans Hovedglæde
som Aand at forurolige, at ærgre alle dem, der
havde Interesse af at dække over Skaderne med
besmykkende Omskrivninger.
Ligesom det bestandig havde forekommet ham,
som taltes der altfor meget om Idealer, man aldrig
mødte i Livet, saaledes følte han med bestandig
større Sikkerhed og Harme, at Menneskene
ligesom efter Aftale tav om de dybeste, mest
ulægelige Brud med Idealerne, om de egenlige,
virkelige Rædsler. I det gode Selskab bleve de
forbigaaede som usandsynlige eller uomtalelige, i Poesien
som uhyggelige; thi det altfor Skjærende, det
afgjort Pinlige eller Uforsonede havde Æsthetiken
nu engang banlyst fra den skjønne Litteratur.
Saaledes omtrent er det gaaet til, at Ibsen blev det
Uhyggeliges Digter, og derfra det oprindelige Hang
hos ham til i bitre og skjærende Udtryk at hævde
sin Stilling overfor de Mange.
Henrik Ibsens Udseende tyder paa de
Egenskaber, han har lagt for Dagen i sin Poesi. I
hans Aasyn er en sjælfuld Blødhed dækket af
Fysiognomiets strænge eller sarkastiske Alvor, der
kun af og til gjennembrydes. Ibsen er
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
