- Project Runeberg -  Henrik Ibsen /
64

(1898) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

undersætsig, sværtbygget; han klæder sig med en vis Stil
og Elegance og tager sig højst anselig ud. Hans
Gang er langsom, han fører sig med Værdighed,
hans Holdning er fornem. Hovedet er stort,
interessant med en rig Manke af graanende Haar,
som han bærer temmelig langt. Panden, som
behersker Ansigtet, er ualmindelig, bærer stejl, som
den er, høj, vid og dog gjennemformet, et Stempel
af Storhed og Tankerigdom. Munden er, naar
den tier, sammenkneben, som uden Læber; den
røber, sluttet og besluttet, at Ibsen er faamælt.
Han sidder ogsaa virkelig i Fleres Nærværelse
gjærne ordknap som den tause, stundom næsten
barske Dørvogter for sin Aands Helligdomme. Han
kan tale paa Tomandshaand eller i en ganske lille
Kres, men selv dér er han alt Andet end
meddelsom. En Franskmand, hvem jeg engang i Rom
førte hen foran Ranebergs Byste af ham, sagde:
«Udtrykket er mere spirituelt end poetisk». Man
ser paa Ibsen, at han er en satirisk Digter, en
Grubler, ingen Sværmer. Men hans ypperste Digte
som «Borte» og nogle andre vise, at han engang
i Livets Kamp har faaet en lyrisk Vingehest dræbt
under sig.

Jeg kjender to Udtryk i hans Ansigt. Det
første er det, hvor Smilet, hans gode og fine Smil,
gjennembryder og bevægeliggjør Ansigtsmasken, hvor
alt det Hjærtelige, Inderlige, der ligger dybest i
Ibsens Sjæl, træder En imøde. Ibsen er til en

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 14:58:53 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/bghibsen/0074.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free