Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Ibsens. Ogsaa han finder Verden slet, men det
Spørgsmaal, om Livet er et Gode, sysselsætter
ham ikke. Hans hele Synsmaade er moralsk.
Den pessimistiske Filosof dvæler ved Elskovens
illusoriske Beskaffenhed, viser hvor ringe Lykke
den bringer, hvorledes den overhovedet kun ved
en Skuffelse menes at kunne bringe Lykke, da
den slet ikke har Individets Lyksalighed, men
det tilkommende Slægtleds størst mulige
Fuldkommenhed til Formaal. For Ibsen bestaar
Kjærlighedens Komedie ikke i den uundgaaelige erotiske
Illusion — den alene sés som hævet over Komiken
og har hans fulde Sympathi — men i den
Afslappelse af Karaktererne og den filistrøse
Poesiforladthed, som de oprindeligt af erotiske Grunde
stiftede borgerlige Forbindelser have i Følge. At
den vordende Missionær ved Forlovelsen forvandles
til Lærer i en Pigeskole, det er en Gjenstand for
hans Satire, det er Kjærlighedens Komedie for
ham. Kun et eneste Sted, ligesom glimtvis, har
han hævet sig højt over sin sædvanlige moralske
Opfattelse af den erotiske Sfære uden derfor at
opgive det satiriske Standpunkt, og det er i Digtet
«Forviklinger», ikke blot det vittigste, men ogsaa
det dybsindigste af alle Ibsens Digte.
Den pessimistiske Filosof dvæler gjærne ved
Tanken om Lykkens Uopnaaelighed saavel for den
Enkelte som for Masserne. Han fremhæver, at
Nydelsen stjæler sig bort under vore Hænder, at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
