- Project Runeberg -  Henrik Ibsen /
78

(1898) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

alle andre Venner af Frankrig udtømte sig i
Medlidenhedsudbrud, skrev Ibsen (20 Dec. 1870):

«... Verdensbegivenhederne optage forøvrigt
en stor Del af mine Tanker. Det gamle illusoriske
Frankrig er slaaet i Stykker; naar nu ogsaa det
nye faktiske Preussen er slaaet i Stykker, saa ere
vi med et Spring inde i en vordende Tidsalder.
Hej, hvor Ideerne da vil ramle rundt omkring os.
Og det kan sandelig ogsaa være paa Tiden. Alt
det, vi til Dato lever paa, er jo dog kun Smulerne
fra Revolutionsbordet i forrige Aarhundrede, og
den Kost er jo dog nu længe nok tygget og tygget
om igjen. Begreberne trænger til et nyt Indhold
og en ny Forklaring. Frihed, Lighed og Broderskab
er ikke længere de samme Ting, som de var
i salig Guillotinens Dage. Dette er det, som
Politikerne ikke vil forstaa, og derfor hader jeg dem.
De Mennesker vil kun Specialrevolutioner, Revolutioner
i det Ydre, i det Politiske. Men alt Sligt
er Pilleri. Hvad det gjælder om er Menneskeaandens
Revoltering ...»

Ingen kan i dette Brev oversé den historiske
Optimisme, jeg har antydet hos Ibsen. Saa
mistrøstig han gjælder for at være, saa har han dog
det bedste Haab, den største Lid til det nye Liv,
der vil fremkaldes af Ulykkerne. Ja mere endnu:
kun saa længe de Ulykker, der ledsage Ideernes
Indtræden i Verden, holde Sindene vaagne, ere
Ideerne en virkelig Magt. Selv Lyden af

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 14:58:53 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/bghibsen/0088.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free