Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Bestræbelse. Jeg siger udtrykkelig Samtidens, ikke
Folkets; thi Ibsen er ligesaa udpræget en europæisk
Aand, som Bjørnson trods sin Verdensborger-Dannelse
er national. En Digters Stilling til sin
Samtids Bevidsthed vil sige hans Forhold til sin
Tids Ideer og Former. Hver Tid har jo sine Ideer,
der i Kunsten optræde i Skikkelse af Æmner og
Idealer.
Ideerne avles ikke af Digterne. De dukke
op under Tænkernes og Forskernes Arbejde, de
fremtræde som store, geniale Anelser om
Virkelighedens Forhold og Love, de udvikles og faa Form
under naturvidenskabelige Forsøg, under historisk
eller filosofisk Granskning; de voxe, lutres og styrkes
under Kampen for og imod deres Sandhed, til de
som Bibelens Engle blive til Magter, Troner,
Fyrstendømmer, slaa deres Vinger ud og beherske
Samtiden.
Digterne avle ikke Ideerne, det er ikke deres
Kald og Sag. Men de ægte Digtere gribes af dem,
medens Ideerne endnu voxe og kæmpe, og stille
sig i Samtidens Ideers Kamp paa Ideernes Side.
De rives hen og kunne ikke andet; de forstaa
uden altid at have lært. De slette Digtere, de,
der ikke have Andet af Digteren end en nedarvet
eller erhvervet Rutine, have intet Øre for Ideernes
dumpe Minegraven under Jorden, intet Øre for deres
Vingeslag i Luften. Heine siger i Fortalen til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
