Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
en til det Yderste spændt, her en god borgerlig
Moral.
Der kan ikke for Nogen, der kjender nordiske
Sindstilstande, være Tvivl om, at «Brand»,
der grundlagde Ibsens Digterry, kun vakte saa
stor Opmærksomhed, fordi Bogen blev læst som
en Art poetisk Prædiken, som en Straffetale, en
Opbyggelsesbog. Digtets virkelige Fortrin var ikke
det, som gjorde Indtryk paa Hoben og foraarsagede
de mange Oplag, nej, man strømmede til Bogladen
for at kjøbe «Brand», som man strømmer til Kirke,
naar Kirken har faaet en ny og skrappere Præst.
I en Brevvexling, som Ibsen førte med mig om
dette Værk, hævdede han imidlertid udtrykkelig,
at Brands Virken som Præst kun var den rent
udvortes, tilfældige Side af Sagen. I et Brev fra
26de Juni 1869 skriver han:
«... Brand er bleven mistydet, i al Fald
overfor min Intention ... Mistydningen har
aabenbart sin Rod i, at Brand er Præst, og at
Problemet er lagt i det Religiøse. Jeg skulde været
Mand for at gjøre den samme Syllogismus lige
saa godt om en Billedhugger eller om en Politiker
som om en Præst. Jeg kunde faaet den samme
Frigjørelse for Stemningen, der drev mig til at
producere, om jeg, i Stedet for Brand havde
behandlet f. Ex. Galilæi (med den Forandring, at
han naturligvis maatte holde sig stiv og ikke
indrømme, at Jorden stod stille), ja hvem véd, —
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
