Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
var jeg født et hundrede Aar senere, saa kunde
jeg maaské lige saa gjærne have behandlet Dem
selv og Deres Kamp mod Rasmus Nielsens Akkordfilosofi.
I det Hele taget er der mere Objektivitet
i «Brand», end man hidindtil er kommet under
Vejr med, og det gjør jeg mig, qua Poet, til af ...»
Skjønt jeg ellers omhyggeligt har holdt alt
Personligt ude af mine Citater, har jeg medtaget
den spøgende Hentydning til hine Dages litterære
Stridigheder, fordi den viser, hvor lidet det
Præstelige her var Ibsen Hovedsagen. Et yderligere
Bevis herpaa afgiver en Ytring i et Brev, jeg fra
Ibsen modtog i de Dage, da jeg gik svanger med
Indledningen til min Bog «Hovedstrømninger».
Den lyder:
«... Det forekommer mig, som om De nu
staar i samme Krise, som jeg i de Dage, jeg
skred til at skrive «Brand», og jeg er vis paa, at
ogsaa De vil vide at finde det Lægemiddel, som
driver Sygdommen ud af Kroppen. En energisk
Produceren er en fortræffelig Kur ...»
Som man sér, ligger efter Digterens egen
Opfattelse i «Brand» Vægten paa Offervilligheden og
Karakterstyrken, ikke paa Læren. Skjønt Ibsen
selvfølgelig er den bedste, den eneste beføjede
Dommer over, hvad hans Hensigt har været med
hans Værk, undervurderer han dog efter min
Opfattelse Styrken af det Ubevidste, der bragte ham
til at vælge netop dette Stof og ikke et andet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
