Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Parodien paa en yngre Slægts Stræben uden tillige at
fremstille dennes Berettigelse. Man kan ikke
sammenstille dette Arbejde med Værker som Turgenievs
«Fædre og Sønner» eller «Ny Jord», der med
megen Strenghed mod den yngre Slægt forbinde
Skaanselsløshed mod den ældre, og som ikke
desmindre omfatte begge med Sympathi. Ibsens
Pessimisme har trængt Sympathien tilbage. Den
eneste hæderlige Repræsentant for den yngre Slægt
er i hans Stykke Fjeldbo, en ganske passiv Natur.
At han er Læge, er næppe en Tilfældighed. Den
dygtige Læge har overhovedet den smukke Rolle
i moderne Poesi, han er øjensynligt Tidens Helt.
Aarsagen er vel, at han kan bruges som
Personliggjørelse af Tidens Idealer, de strængt moderne,
som ere: theoretisk Videnskabeligheden, der
forholder sig til Modsætningen Sandt og Falsk,
praktisk Humaniteten, der forholder sig til
Modsætningen Lykkelig og Lidende, de Modsætninger,
der psykologisk og socialt sysselsætte Tiden.
I Schillers ligesom i det unge Tysklands
Dramer spiller Kampen for politisk og aandelig Frihed
en Hovedrolle. Ogsaa Standsmodsætningerne ere
i adskillige tyske Skuespil fra en tidligere Periode
et yndet Thema, uden at Poesien dog behandler
hvad man nutildags betegner som det sociale
Problem. Langt tidligere glimter dette frem i franske
Dramer, lige fra Beaumarchais’ til Victor Hugo’s
Dage, da Spørgsmaalet i Frankrig jo langt tidligere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
