Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Forholdet mellem Kvinde og Mand er et af
dem, der har sysselsat Ibsen dybest, og hvor han
har følt mest originalt og mest moderne.
I hans første Ungdomsarbejder er dette
Forhold endnu noget traditionelt behandlet. Han
griber i «Gildet paa Solhaug» det samme Æmne,
Bjørnson senere har i «Halte Hulda»: den unge
Mands Stilling mellem den lidt ældre Kvinde,
hvem han som Yngling har elsket, og den unge
Pige, han nu gjerne vilde fæste til Brud — et
almenmenneskeligt Stof, men vel tidt varieret.
Dernæst fremstiller han i «Catilina» og i «Fru
Inger» et og samme noget søgte, men gribende
Motiv, at en Mand, hvis Ungdom har været
udsvævende, straffes gjennem sin Elskov til en Pige,
der paa en Gang gjenelsker, afskyr og forbander
ham, fordi han har forført hendes Søster og voldt
hendes Død.
Saa optager han i «Kjærlighedens Komedie»
for første Gang de erotiske Tilstande i hans
Fædreland som Æmne. Han havde øjensynlig modtaget
en ikke ringe Tilskyndelse fra samtidig norsk
Literatur. Medens Bjørnson i sin første Periode
paavirkes af Folkesagn og Folkedigtning, har Ibsen
allerede i sin tidligste Tid været sat i Svingning
af sin Samtids fremmeligste Aander. Der er Noget
i Inspirationen af «Kjærlighedens Komedie», der
lader sig føre tilbage til Fru Collets «Amtmandens
Døtre». Denne dristige Bog opfyldte paa hin Tid
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
