Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Repliker, i hvilke Afgrunden aabner sig mellem
de to Ægtefolk, som sidde dér paa hver sin
Side af Bordet, aabner sig rædselsfuldere, end
Underverdenen gjør i gamle romantiske Dramer —
saa føler man, at Ibsen ikke blot har fyldt sin
Sjæl med Tidens Tanker, men har tænkt dem
større og slebet dem hvassere, saa han ved sin
Kunst driver dem ind selv i forhærdede Hjærter.
Stykket gjorde et mægtigt, om end forskrækkende
Indtryk. I Aarhundreder havde Samfundet gjennem
dets Præster og Digtere opfattet og besunget
det i Kjærlighed stiftede og af ingen Tredjemand
forstyrrede Ægteskab som en Havn. Nu saas denne
Havn fuld af Skjær og Grunde. Og det var, som
om Ibsen havde slukket Fyrene.
«Gjengangere» fulgte. Atter her som i «Et
Dukkehjem» er et Ægteskab undersøgt, Modstykket
til hint. Det Store og Fine i «Et Dukkehjem»
var især, at Ibsen havde indrømmet Ægtemanden
saa meget. Hvad havde Ibsen ikke indrømmet
denne Mand! Han er en grundhæderlig, punktligt
retskaffen Mand, en fortrinlig Husholder, øm over
sin Selvstændighed overfor Fremmede og
Underordnede, en trofast Ægtemand, en stræng og
kjærlig Fader, en godhjærtet og æsthetisk dannet Mand
o. s. v. — og dog! Dog var denne Mands Hustru
et Offer og hans Ægteskab en kalket Grav.
Manden i det Ægteskab, vi i «Gjengangere»
faa et dybt Indblik i, har været af stik modsat
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
