Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Livsbetingelse. Hjemme bekymrer man sig ikke stort om
Friheden, men kun om Friheder, nogle flere eller
nogle færre alt efter Partistandpunktet. Højst pinligt
føler jeg mig ogsaa berørt af dette Ufærdige, dette
Almueagtige i vor offenlige Diskussion. Under sine
saare priselige Bestræbelser for at gjøre vort Folk
til et demokratisk Samfund er man uforvarende
kommen et godt Stykke paa Vej med at gjøre os
til et Plebejersamfund. Sindets Fornemhed synes
at være i Aftagende hjemme ...»
Stormen over «Gjengangere» kunde ikke udøve
anden Virkning paa Ibsen end den at styrke
ham i hans Overbevisning om de Manges Taabelighed.
Han skrev derom til mig (3. Januar 1882):
«Bjørnson siger: Majoriteten har altid Ret.
Og som praktisk Politiker maa han vel sige saa.
Jeg derimod maa nødvendigvis sige: Minoriteten
har altid Ret. Selvfølgelig tænker jeg ikke paa
den Minoritet af Stagnationsmænd, som er
agterudsejlet af det store Mellemparti, der hos os kaldes
de liberale; men jeg mener den Minoritet, som
gaar foran der, hvor Flertallet endnu ikke er naaet
hen.» [1]
Hvad der varsler godt for fremtidige Arbejder
af Ibsen, det er den Omstændighed, at alt som
han er bleven mere moderne, er han bleven en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
