Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
137
mod Danmark kan ikke undre; det laa dels i
Æmnets Beskaffenhed, dels i den polemiske
Holdning overfor Danskheden, som norsk Nationalfølelse
indtog, saalænge der paa Theatret i Christiania
spilledes paa Dansk og man endnu paa forskjellige
Omraader tilstræbte en Frigjørelse fra Danskertidens
Traditioner.
Skjønt tilnærmelsesvis historisk, forsaavidt de
optrædende Personers Navne have historisk Hjemmel,
holder Stykket sig ikke paa noget Punkt til de
virkelige, historiske Forhold. Fru Inger var ikke
nogen Repræsentant for danskfjendtlige Bestræbelser
i Norge; hun led ingenlunde under sine Døtres
Giftermaal med danske Adelsmænd; «Dalejunkeren»
(Stykkets Niels Stenssøn), med hvem hun lod en
af sine Døtre forlove sig, var ikke hendes Søn og
ligesaalidt Sten Stures, skjønt Fru Inger ansaa ham
derfor. Nils Lykke, paa hvem Ibsen har
overført en Del Træk, der i Sang og Sagn tillægges
den danske Adelsmand Kaj Lykke, var ikke den
uimodstaaelige Forfører, han i Skuespillet er bleven,
men var først gift med Fru Ingers ene Datter
Eline, og indlod sig senere efter dennes Død i en
Kjærlighedsforbindelse med hendes anden Datter
Lucia, hvad efter Datidens Opfattelse betragtedes
som Blodskam og derfor medførte hans Fængsling
og Død.
Ibsen har omdigtet alle disse Personligheder
og Forhold. Han har af Intet skabt en national
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
