- Project Runeberg -  Henrik Ibsen /
138

(1898) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

138

Heltinde, hvis Kald det er at befri sit Fædreland,
men som ved en ulykkelig Skjæbne, ved Angsten
for en uægte Søn, der som en Art Gidsel er
udsat for Overlast fra fjendtlig Side, stadig føler sig
hæmmet og hindret i at udføre sine Forsæt. Han
har formaaet at give denne Skikkelse en tragisk
Storhed. Han har dernæst af sit Eget formet den
anden Hovedperson, den danske Ridder Nils Lykke,
den ærgjerrige Diplomat og kloge Intrigant, hvis
Herredømme over de unge Kvinder, han møder
paa sin Livsvej, er blevet til et Ordsprog i
Samtiden. Skikkelsen er vel mindre original end den
første, men har god indre Sammenhæng, bestemte
Konturer, vexlende Liv, og staar godt paa sine
Ben. Endelig har han her frembragt sin første,
stærkt indtagende, hjertegribende Kvindeskikkelse,
den unge Eline Gyldenløve, der fra først af er saa
stolt og fast, dernæst saa hurtigt og fuldstændigt
rives hen af Elskovslidenskab.

Her var Elementer til en klar og simpel
Tragedie; Ibsen har benyttet Stoffet til et
Intrigeskuespil, i hvilket der stadigt knyttes nye Knuder
og hvor Personerne famle sig frem i det Mørke,
hvori Digterens Vilje holder dem for atter og atter
at lade dem gribe fejl. De er indviklede i et
Væv af Misforstaaelser, og naar det sønderrives
paa et enkelt Punkt, er det kun for at det kan
omspinde dem tættere paa andre og lade dem
handle med fortvivlet Hensigtsstridighed. Ingen

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 14:58:53 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/bghibsen/0148.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free