Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
47
udbredt, bliver han almindelig anerkjendt, ja
beundret, og Alt, hvad der angaar ham, fortolkes paa
den gunstigste Maade. Saasnart man imidlertid
har opdaget Rosmers gjennemførte aandelige
Frigjørelse og særligt da det viser sig, at han selv
ikke lægger Skjul paa Forandringen af hans
Livssyn, vender den offenlige Mening sig imod ham.
De Konservative begynde at forfølge ham og de
Liberale bede ham tie, da han ved sin Anseelse
kan være dem nyttig, medens de ingensomhelst
Brug have for erklærede Fritænkere i deres Lejr.
Hans Forhold til Rebekka, der tilforn ikke gav
Anledning til nogetsomhelst ufordelagtigt Rygte,
ja betragtedes som i sin Ulastelighed hævet over
Kritik, bliver paa enhver Maade mistænkeliggjort.
Næsten saa udsat for allehaande Angreb havde
Ibsen en Tidlang været, da han (efter den
konservative Synsmaade) med «Gjengangere» omvendte sig
til Radikalismen.
Aaret før «Rosmersholm» kom ud, havde Ibsen
efter elleveaarig Fraværelse atter besøgt Norge i
nogle Uger, og havde i Følge en Tale, han holdt
i Trondhjem, da Arbejderforeningen dér hyldede
ham med et Fanetog, forefundet «umaadelige
Fremskridt paa de fleste Omraader», men dog ogsaa
oplevet Skuffelser, forsaavidt han fandt «de
uundværligste individuelle Rettigheder» langt mindre
betryggede end han havde ventet; man
indrømmede «ikke den Enkelte hverken Troesfrihed eller
i o*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
