Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
57
frembragt under et Venskabsforhold til en anden
Kvinde, skjønt denne Kvindes eneste virkelige
Betydning for ham er den, at hun har holdt ham fra
Flasken.
Hedda er da en sand Degenerationstype, uden
Dygtighed, uden virkelig Evne, uden Evne til
aandelig eller sanselig Hengivelse engang; hun kan
ikke engang momentvis gaa op i en Anden. Hun
har netop Stolthed nok til at væmmes ved sin
Jørgen og til at finde det gyseligt at skulle føde
ham et Barn. Naar hun tilsidst paa ingen Maade
vil blive Bracks Elskerinde, saa er det kun halvt
af Kjærlighed til Uafhængigheden, halvvejs er
det af Sky for at gjøre Brud paa den Korrekthed,
der er hende saa dyrebar. Og den Lidenskab for
det Skjønne, som hun har tilfælles med den brave
Spidsborger Helmer i «Dukkehjemmet», er næsten
ikke mere tiltalende hos hende end hos ham.
Men naar saa er, hvad dybere Indtryk kan
det da gjøre paa os, at en Skabning som denne
kaster Livet bort, bryder op fra Livstaffelet, som
hun siger? Og dog er det ikke med en kold
Beklagelse, at vi erfare hendes Død. Ibsen har
trods Alt forstaaet at interessere os for Hedda,
paa en eller anden Maade at gjøre hende
sym-pathisk for os. Hun var nemlig trods Alt en Kraft.
Interessantest for Ibsens Udvikling er ved
denne Kvindeskikkelse det, at det Onde i hende
er fremstilt med saa megen Styrke. I et temmelig
\
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
