Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
i3o
Der er i dette Drama en Del smaa
Usandsynligheder. Det er f. Ex. lidet sandsynligt, at
Fru Elvsted gaar om med alle Kladderne paa sig til
Løvborgs store Værk, ligesom at hun sætter sig til
at ordne dem endnu før den Elskedes Lig er blevet
koldt. Det sker naturligvis for Fremtidsperspektivets
Skyld.
Men man maa overfor en Digter af Ibsens
Betydning altid være forsigtig med at stemple
nogetsomhelst vigtigere Træk som usandsynligt eller
endog umuligt. Da Stykket udkom, blev fra
forskjellige Sider især to Træk saaledes udpegede.
Først det, at Løvborg taber Manuskriptet — det
gjør man ikke, hed det. Dernæst det, at Hedda
brænder Manuskriptet — det gjør man endnu
mindre, blev der sagt. Imidlertid er der her i
Norden Mange bekjendt et Tilfælde, hvor en
Musikers Hustru i et Anfald af skinsygt Had opbrændte
en Symfoni, hendes Mand lige havde fuldendt, og
et andet Tilfælde, hvor en Digter i Drukkenskab
tabte Haandskriftet til en lige sluttet Roman. Og
det tilføjes, at baade Komponisten og Digteren
var Kunstnere af Rang. Der er overhovedet neppe
nogen Grænse for hvad en Mand kan gjøre i
Drukkenskab og en Kvinde i Skinsyge.
Paa Ibsens Menneskekundskab er der da lidet
at udsætte. Han kjender Menneskene saa godt,
at han rigtigt gjætter de mulige Tilfælde, selv hvor
han ikke har oplevet dem. Paa hans Kunst er
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
