Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
iö2
kan tænkes. Hans Arbejders Værdi, som vi ikke
kunne bedømme, maa vi tage paa Tro og Love.
Maaské er det en Mangel ved Stykket, at der ikke
er tillagt Solness, hvis moralske Skavanker er saa
iøjnefaldende, en rent kunstnerisk Stræben, en rent
intellektuel Begejstring, som kunde bøde derpaa.
Han burde maaske have indført en ny Stil i
Bygningskunsten. Nu siger han intet andet Aandfuldt
om sin Kunst end det ene, iøvrigt dybe, Ord, at
han ikke kan bygge Huse for Folk, han ikke
kjender. Hvis vi da i Solness se den store
Personlighed, sker det tildels, fordi vi komme
Dramatikeren, hvis Midler er saa knappe, imøde og
indrømme ham de Forudsætninger, han har Brug for.
Grundskrøbeligheden hos Solness er den
Blanding af Brutalitet til at knække de Ældre og af Angst
for at overstraales af de Yngre, for hvilken
undertiden endog Geniet ikke bevarer. Han har fra først
af havt den Kunstner-Egoisme, som er nødvendig for
at medfødte Evner skulle naa til deres Udfoldelse.
Hans Forhold til den gamle Brovik minder en
Smule om Grosserer Werles til den gamle Ekdal;
han har knækket ham og bagefter anbragt ham
paa sit Kontor. Hans Forhold til Ragnar minder
en Smule om Thorvaldsens til Freund. Freund var
«en Martyr for hvad Thorvaldsens kunstneriske
Overlegenhed krævede for sig». Thorvaldsen tog
Lys og Luft fra sin unge Medarbejder, beholdt
alle Bestillinger for sig selv, selv dem, han ikke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
