Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
164
kom i Skuddet, skyldtes — lidt besynderligt —
den Brand, der tilintetgjorde hans Hustrus
Familiehjem. Kun ved den blev han «sat i Stand til at
bygge Hjem for Mennesker.» At huslig Lykke
sjældent falder i geniale Personligheders Lod,
allerede af den Grund, at den Kvinde, de i deres
Ungdom valgte, vanskelig holder Skridt med deres
Udvikling, er en Erfaring, som møder En i Solness’s
Ord: «For at komme til at bygge Hjem for
Andre, maatte jeg gi’ Afkald — for alle Tider gi’
Afkald paa at faa et Hjem selv». Og med en
anden Vending: «Alt det, som jeg naaede til at
virke, bygge, skabe i Skjønhed, i Tryghed, i lun
Hygge — i Storladenhed ogsaa ... alt det maa
jeg gaa her og veje op. Betale for. Ikke med
Penge. Men med Menneskelykke. Og ikke med
min egen Lykke alene. Men med Andres ogsaa
. . . Den Pris har min Kunstnerplads kostet».
Og idet han nu vender op og ned paa
Forholdet, forekommer det ham, at netop fordi han
har betalt sin Plads i Livet saa dyrt, burde han
ene have Ret til at bygge, altsaa have Lov til at
holde alle Andre nede.
Dog han har ikke behøvet at anstrenge sig
hver Gang paany for at vinde frem. Han har,
som Alle, der have udrettet noget, ikke virket det
alene. Omstændighederne — Hjælperne og
Tjenerne, som han kalder dem i sit Sprog — have
føjet sig for ham, han har havt den indre Magt i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
