- Project Runeberg -  Henrik Ibsen /
168

(1898) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

68

oppe paa et Kirketaarn», og hun presser Blyanten
ind mellem hans Fingre og tvinger ham til at skrive
en varm Anbefaling for hans Elev. Saa højt staar
han ikke til Hverdagsbrug. Men hun er den Magt,
der driver ham op over hvad han til
Hverdagsbrug er.

Og saa kulminerer da Dramaet, idet Forholdet
mellem ham og hende stiger og stiger i Inderlighed
og Udsigtsløshed, indtil han tilhører hende paa
den eneste Maade, han kunde, naar de ikke blot
skulde mødes i Fantasteriets Skyriger og Luftslotte,
nemlig i Døden.

Han begyndte med at bygge Kirker fordi han,
udgaaet af et fromt Hjem paa Landet, fandt
Kirkebyggeriet det værdigste. Saa, da han havde mistet
sine Børn, besluttede han ikke at bygge Kirker
mere, kun Hjem for Mennesker. Saa kom det
Tidspunkt, da han indsaa, at det at bygge Hjem
for Mennesker — «det er ikke fem Øre værd;
Menneskene har ikke Brug for de Hjem for at
være lykkelige.» Han selv vilde ingen Brug have
for et sligt. Nu tror han ikke mere, der gives
Lykke paa Jorden, og han vil tilsidst bygge det
eneste, hvori han tror, der kan rummes
Menneskelykke — Luftslottet, som Hilde har krævet af ham.

«Jeg er ræd, De vilde svimle, før vi kom
halvvejs.» — «Ikke, naar jeg gaar Haand i Haand
med Dem, Hilde.» — «Saa lad mig faa se Dem
fri og højt oppe da!»

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 14:58:53 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/bghibsen/0178.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free