Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
174
Blandt de øvrige Personer rager Døden op i
Rottejomfruens fantastiske og uforglemmelige
Skikkelse. Hun er Sagnskikkelsen fra Hameln i en
gammel Kvindes Lignelse; der er en spøgelseagtig
Uhygge over Scenen, hvori hun optræder.
1896 udkom endelig Ibsens hidtil sidste Skuespil.
John Gabriel Borkman er Søn af den
Bjergmand, hvem hos Ibsen den rige Skat vinkede dybt
nede fra Fjeldnatten, og som søgte til det Dulgtes
Hjertekammer. Han har som Barn hørt Malmen
synge i Gruberne, hvor den blev løsnet; den sang
af Glæde over, at den skulde komme for Dagens
Lys, og han har tidlig drømt om at blive den,
der frigjorde alt, hvad Jord og Fjeld og Skov og
Hav rummede af Rigdom. Han vilde vække alle
Guldets slumrende Aander. Han følte den
ubetvingelige Kaldelse til at befri alle de hundrede
Millioner, der laa rundt om i det hele Land, dybt
i Fjeldene, og som raabte paa at sættes i Omløb.
Han havde Fornemmelsen af, at han alene hørte
Raabet. Og han elskede alle disse Værdier, der
krævede Livet af ham, elskede dem med deres
lysende Følge af Magt og Ære.
Thi fuldt saa meget som Værdierne har han
været fængslet, bjergtagen af selve Magten. Alle
Magtens Kilder i sit Fædreland vilde han gjøre
sig underdanige, og medens han levede sit
Grubeliv under Arbejdet med at faa alle Malmaarer i
Landet udhamrede og alt det skinnende Guld ud-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
