Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
176
paa hans Dør, i Positur for at modtage kommende
Deputationer.
Borkman er en Solness, hvem Heldet har
svigtet; han er en Bernick uden Lavheden og
Hykleriet, men der som den anden har ofret den
ene Søsters Vel for af Penge- og Magthensyn at
knytte sig til den anden. (I Parenthes er det
forunderligt, saa hyppigt en enkelt Mands Forhold
til to Søstre forekommer i Ibsens Skuespil; i
«Catilina» allerede, i «Fru Inger til Østraat», i
«Samfundets Støtter» og nu her). Ja endog om
«Vildanden» mindes man nu og da svagt. Fantasteriet,
som trives i den øvre Etage i det Rentheimske Hus,
minder en Smule om det, der gik i Svang paa
Mørkeloftet, og Borkman selv sammenligner sig
med en skamskudt Storfugl.
Var han nogensinde virkelig stor? Det synes
at være Ibsens Mening, at han fra først af var
meget stort anlagt. Ifald det var Meningen, burde
vi maaské have noget større Sikkerhed derfor, end
hans egne Ord og hans egen overordenlige
Selvtillid. Ingen af Stykkets andre Personer gaar
overfor os i Borgen for Borkmans Genialitet. Vi har
kun hans egne Udtalelser at holde os til, og det maa
altid blive en Opgave for Skuespilleren at give dem
den Tillægsvægt, som en forstaaende Udførelse
meddeler. Mig for min Del overbeviser Borkmans
Ytringer ikke om, at han nogensinde har siddet inde
med ægte Genialitet; men har han ikke det, bliver
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
